Livets Salt - Interaktiv skattejagt ved Saltsyderiet på Læsø

Åben fra 10. april 2017 - i Saltsyderiets åbningstid

Livets salt Geotrail GO saltsyderi Læsø ferie skattejagt

Hjælp vikingebørnene Freja og Malthe med at finde livets salt fra saltsyderiet.

Havjætten Ægir og hans kone Ran har indbudt de nordiske guder til gilde på havets bund ved Læsø.

Freja og Malthe sendes til Læsø for at skaffe salt til festmåltidet, men de har brug for din hjælp.

Du skal bruge en smartphone og app’en Geotrail GO, og så skal du afsted på skattejagt ved Saltsyderiet, finde poster og løse opgaver for at skaffe livets salt til havjættens gilde.

Bemærk: Der anvendes mobil data for at downloade app'en, aktiviteten og kortmateriale. Visse teleselskaber har ikke så god dækning alle steder på Læsø. Vi anbefaler at du kontrollerer din om om dit teleselskab dækker ved Saltsyderiet inden du starter på aktiviteten. Generelt har teleselskaber som benytter TDC-net rigtig god dækning.

Se evt. dækningskort.